En ung kvinde måtte tirsdag aften reddes ned fra en tagkvist efter, at der var udbrudt brand i en toetagers beboelsesejendom på Thinggade i Skive, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Ifølge de foreløbige undersøgelser startede branden i en stak aviser og ugeblade, som lå placeret ved ejendommens opgangsdør, og politiet betragter derfor branden som påsat.



























