Det var en rystende oplevelse at se Nyhedsavisen torsdag for advokaterne i sagen om de to udviste tunesere, der mistænkes for mordplaner mod muhammedtegneren Kurt Westergaard. »Det er i den grad betænkeligt, at noget kommer ud på den måde«, siger Frank Wenzel, der repræsenterer den ene af tuneserne. Tegner skulle dræbes med de bare næver Nyhedsavisen beskrev på baggrund af oplysninger lækket fra Integrationsministeriet blandt andet, hvordan Westergaard skulle dræbes med de bare næver af en kampsportstrænet tuneser.
Den oplysning var ikke blandt det PET-materiale, der blev fremlagt i Højesteret. »Det er meget overraskende, og det er jo også oplysninger, som vi aldrig har set før«, siger Henrik Stagetorn, der repræsenterer den anden tuneser. Lækket kommer ikke fra forsvarerne Også advokat Henning Lyngsbo, der repræsenterer en 40-årig dansk-marokkaner, der som den eneste i sagen er sigtet for at lægge planer om at myrde Kurt Westergaard, er forundret. »Enten er det et spil fra PET’s side, eller også er det lækket fra anden side. Det er i hvert fald ikke forsvarerne«, siger han og tilføjer, at offentligheden jo ikke ved, hvor meget hold der er i det lækkede materiale.




























