En biltyv påkørte tidligt søndag morgen to piger, der gik på fortovet i Vestergade i Hobro, oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi i Aalborg. Vagtchefen er ikke i tvivl om, at påkørslen var sket med vilje. Biltyven kørte nemlig op på fortovet og bakkede ind i de to piger. Den ene pige brækkede benet ved påkørslen, den anden fik flere knubs.
Begge er indlagt på Hobro Sygehus. Kort efter påkørslen blev bilen, der blev stjålet for 14 dage siden, fundet et andet sted i Hobro. Der var ingen spor efter biltyven.



























