En udlejningsbil vakte politiets mistanke, da den lørdag morgen forsøgte at krydse den danske grænse ved Frøslev-overgangen.
Den somaliske fører af bilen stak af og efterlod sig 66 sække med det euforiserende stof khat. Det svarer til cirka 700 kilo. Manden kørte i en tysk udlejningsbil, og havde så travlt med at forlade køretøjet, at han glemte sit svenske pas. Det får vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen, til at nære forhåbning om, at man »får fingrene i ham«.



























