Kommunalt ansatte svindler for millioner

Lyt til artiklen

Der bliver svindlet for mange millioner skattekroner i kommunerne hvert år.

Ofte er det ledere, der tager af kassen, når de er i økonomiske problemer, skriver Nyhedsbrevet 3F. I mange tilfælde drejer det sig om snyd for imellem en halv og en hel million kroner. Vurderingen kommer fra Kommunernes Revision, der udfører revision for 60 procent af kommunerne. »Det har de nok ret i. Jeg vil slet ikke afvise Kommunernes Revisions oplysninger«, siger Jens Bjørn Christensen, afdelingschef i KL’s økonomiske sekretariat. Afsløringer skal afskrække KL mener dog ikke, at der skal sættes ekstra indsats ind for at bekæmpe den omfattende svindel. »Der løber 250 milliarder gennem kommunerne hvert år. Så det er ikke noget, der får mig til at ligge søvnløs. Men det er helt klart vigtigt at få knaldet nogen for at få den præventive effekt«, siger Jens Bjørn Christensen. Professor i offentlig forvaltning, Tim Knudsen, mener ikke, at KL’s forklaring er holdbar. »De vil sammenligne sig med det private. Jeg synes, det er mere naturligt at sammenligne kommunerne med staten«, siger Tim Knudsen. Små sager i staten Når der opstår sager i staten, er det ofte meget små beløb, der bliver snydt for. »Der udvikler sig lettere større sager ude i kommunerne. Alle de sager, vi kan huske, er næsten altid i kommunerne. Og hvis der er noget i staten, er det småting, i stil med for eksempel en flaske vin i Udlændingestyrelsen«, siger Tim Knudsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her