Denne weekend har sandsynligvis været den travleste i Københavns og andre danske lufthavne. Tusinder af ferierende danskere har haft travlt med at komme afsted til de kendte feriedestinationer, typisk omkring Middelhavet.
Det vil utvivlsomt vise sig at have været et fornuftigt valg, eftersom de lune sommerdage, vi har oplevet i forgangne uge, fra mandag afløses af det mere typiske danske sommervejr. Kølig luft med byger.



























