Antallet af røverier og overfald mod århusianske taxachauffører er raslet ned, siden størsteparten af hyrevognene i Århus for et år siden fik installeret videokameraer.
»Siden vi fik videoovervågning, er vi sluppet for de groveste overfald. Vi er ikke i tvivl om, at overvågningen har en præventiv effekt«, siger Aarhus Taxas direktør, Flemming Faaborg, til Århus Stiftstidende.




























