Læge og jordemor sigtes for gravids død

Lyt til artiklen

Der bliver nu rejst sigtelse mod den læge og jordemor, som i september 2007 ved en fejl fik givet en gravid kvinde fra Terslev ved Haslev en tidobbelt dosis morfin i forbindelse med et akut galdestensanfald. Den 25-årige kvinde og hendes ufødte barn døde som følge af fejlbehandlingen på Næstved Sygehus. Ender ofte med bøder Politianklager Otto Høj Madsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi siger til Ritzau, at de er sigtet for grov skødesløshed efter 'Lov om autorisation af sundhedspersonale og om sundhedsfaglig virksomhed'. »Erfaringsmæssigt resulterer den slags sager med bøder, hvis det ender med en domfældelse«, siger Otto Høj Madsen. Tragisk, enkeltstående tilfælde Afdelingsledelsen på sygehuset understreger i en pressemeddelelse, at ledelsen fortsat har 'fuld tillid' til de sigtede medarbejderes faglighed. »Alle parter er selvfølgelig dybt engagerede i, at et lignende behandlingsforløb med en tragisk udgang ikke gentager sig. Jeg mener ikke, der er nogen grund til at frygte en gentagelse på grund af denne enkeltstående triste, utilsigtede hændelse«, siger vicedirektør Connie Lærkholm Hansen fra Sygehusledelsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her