Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) har haft svært ved at leve op til sit valgløfte om at skaffe 5.000 billige boliger til københavnerne. Men i marts i år stod de første 12 billige boliger endelig klar i København. Huslejen på de 12 andelslejligheder bliver dog, ifølge flere boligøkonomer, holdt kunstigt nede, fordi andelsforeningen låner penge af en fond til at afbetale på lån. Beboere skal betale lån tilbage om 20 år 80 procent af andelsforeningen er finansieret med et 10-årigt afdragsfrit realkreditlån. Fonden for Billige Boliger betaler hver måned knap halvdelen af renteudgifterne for andelsforeningen med en såkaldt renteudjævningskredit.
Den »udbetales som et løbende tilskud til sikring af, at huslejen kan nedbringes til 5.000 kr. månedligt i 2005-priser«, som fonden skriver på sin hjemmeside.
Men de cirka 2.800 kroner om måneden, som fonden betaler af renteudgifterne, er ikke en gave. Det er et lån – dog med en lav rente – som beboerne skal tilbagebetale til fonden om tyve år.
Kritikere frygter en gældsfælde
Kim Valentin fra rådgivningsfirmaet Finanshuset kalder det »kunstigt« og »simpelt hen forkert« at hævde, at boligerne lever op til definitionen på en billig bolig. Samme opfattelse har Elisabeth Toftmann Asmussen, som er cheføkonom i Realkredit Danmark.
»På den her måde skubber man bare betalingen frem i tiden. Man får på papiret en billig husleje, men pengene skal altså betales senere«, siger Toftmann Asmussen, som frygter, at andelshaverne kommer til at ende i en gældsfælde. Det afdragsfrie kreditforeningslån kan blive dyrt, hvis renten er steget, når det skal genforhandles om ti år. Og samtidig ophober beboerne ekstra gæld til fremtiden, fordi fonden låner dem knap halvdelen af udgifterne til renter.
Fond afviser: Det er ingen gældsfælde
Knud Erik Busk, sekretariatschef i Fonden for Billige Boliger, er »dybt uenig« i økonomernes bekymring:
»Som fond går vi ind og tilbyder nogle fordelagtige lånevilkår for at gøre lejlighederne billigere i starten. Det er endda fastforrentede lån. Så der er på ingen måde tale om nogen gældsfælde«, siger han.
Knud Erik Busk medgiver, at fonden reelt holder huslejen kunstigt nede ved at låne beboerne penge til renteudgifter – og at pengene skal betales tilbage senere. Beboerne får en garanti
Men huslejen i de billige boliger skal stige fast med 3,5 procent om året – svarende til den forventede lønudvikling – og med tiden vil den øgede husleje gøre, at beboerne kan begynde at betale lån tilbage til fonden.
»Beboerne har garanti for, at huslejen ikke stiger mere end 3,5 procent om året. Og efter en årrække vil den gradvise stigning betyde, at de kan betale tilbage«, siger han.
Overborgmester Ritt Bjerregaard var i går ikke til at træffe for en kommentar.
