Politiet har anholdt en mand, der mistænkes for at have sat ild til et autoværksted i Bække nord for Vejen i Sydjylland.
Autoværkstedet har gennem flere år været midtpunkt i en nabostrid i byen. Naboerne har klaget over larm og lugt fra værkstedet og har forklaret, hvordan de satte videoovervågning op, fordi der blev kastet sten gennem deres ruder, da striden eskalerede.



























