En 38-årig mand mistede livet, da stuehuset ved en nedlagt landbrugsejendom i Hellum nord for Aalborg nedbrændte i nat, oplyser politiet.
En kvinde, der sov på førstesalen, blev vækket af røgen og slog alarm ved 01-tiden. Da var huset omspændt af flammer, fortæller vagtchefen hos Nordjyllands Politi. En mand, der bor i en campingvogn tæt ved, fik reddet kvinden ud. Men hendes mand, der sov i stueetagen blev senere fundet død.



























