Intet folketingsflertal for debat om terror

Mangler vi en international hjertedag? Det mener i hvert fald Susanne Larsen fra København Ø.
Mangler vi en international hjertedag? Det mener i hvert fald Susanne Larsen fra København Ø.
Lyt til artiklen

Det er ikke lykkedes at skabe et bredt flertal i Folketinget for en forespørgsel til VK-regeringen om det danske terrorberedskab. Dansk Folkeparti bebudede - efter terrorangrebene i London en såkaldt forespørgselsdebat om beredskabet, men kun regeringspartierne har støttet ønsket. Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, beklager, at et enigt Folketing ikke står bag forespørgselsdebatten. »Det er en skam, at ikke alle partier har villet støtte ønsket - og jeg forstår egentlig ikke hvorfor. Det er selvfølgelig klart, at partierne ikke er enige om, hvad der skal gøres. Men vi burde være enige om at tage debatten og så argumentere for vores synspunkter nede i folketingssalen«, siger Peter Skaarup. Teksten til forespørgselsdebatten lyder: »Hvilke oplysninger kan regeringen give om indsatsen for at modvirke terrorismevirksomhed i Danmark, og hvilke planer har regeringen om konkrete initiativer, der kan styrke det danske terrorberedskab?« Regeringen har i forvejen nedsat en arbejdsgruppe, som inden udgangen af oktober skal komme med sin vurdering af det danske terrorberedskab - og af, om der eventuelt skal foretages yderligere - og forespørgselsdebatten vil følge i kølvandet på gruppens anbefalinger. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) advarede tirsdag i sin åbningstale til Folketinget om, at det kan være nødvendigt at stramme den eksisterende lovgivning. Anders Fogh Rasmussen sagde, at sommerens blodige terrorangreb i London har gjort det nødvendigt at overveje nye stramninger af terrorlovgivningen. »Truslerne udvikler sig hele tiden. Det kan være nødvendigt at overveje skrappe midler, som vi tidligere er veget tilbage for«, forklarede statsministeren. De Konservative har allerede - inden arbejdsgruppens anbefalinger - foreslået en ny terrorpakke med stramninger på tre hovedområder: Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal have flere beføjelser, der skal være mere kameraovervågning på offentlige steder, og det skal være strafbart at oplære folk i at begå terrorhandlinger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her