Dødstrusler mod Richard Ragnvald

Lyt til artiklen

En tvist mellem dansktopstjernen Richard Ragnvald og en 72-årig kvinde fra Karrebæksminde har udløst flere dødstrusler mod sangeren: »Jeg har i dag på mail modtaget trusler på livet fra to anonyme afsendere. Det vil jeg ikke finde mig i, så jeg har været hos politiet og indgivet anmeldelse«, siger Richard Ragnvald til DR P4 Sjælland. Balladen startede 5. august 2006, hvor Herdis Jakobsen fik en koncert i gave af sin yngste søn, da hun fyldte 70.

Glemte at betale
Richard Ragnvald kom hjem til Herdis i Karrebæksminde og sang populære hits som 'Kære lille mormor'. Herdis var lykkelig for at møde sit store idol, men glæden varede kort, for sønnen glemte at betale Ragnvald det aftalte honorar på 15.000 kroner.

Sagen har siden været i retten, hvor sønnen er dømt til at betale, men sangeren har ikke set en krone, for sønnen er erklæret insolvent. Det har fået Richard Ragnvald til at rette henvendelse til fødselaren, der nu føler sig chikaneret og terroriseret.

»Ikke længere mit idol«
»Jeg græder, når han ringer, og bliver så ked af det - han er ikke længere mit store idol, det bliver aldrig det samme«, siger Herdis Jakobsen til DR P4 Sjælland.

Richard Ragnvald fortæller, at han på ingen måde har ønsket at chikanere Herdis Jakobsen, og han afviser, at der er tale om terror, han har kontaktet hende for at få hendes søn til at betale de penge, han skylder:

»Har kun ringet seks gange«

»Jeg har ringet seks gange i løbet af de to år til Herdis Jakobsen. Hvis hun kan dokumentere sin påstand om, at jeg har ringet morgen, middag og aften, så slår jeg en streg over mit tilgodehavende. Det passer ganske enkelt ikke, og jeg vil ikke beskyldes for noget, jeg ikke har gjort«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her