Over 30 centimeter lange bidemærker på en død sæl i havnen i Sheringham i England tyder på, at en hvidhaj har forvildet sig op i Nordsøen.
»De savtakkede bid er på undersiden af sælen - bid som kendetegner et hajbid. De ser ud til at komme fra en haj. Jeg ved ikke, hvilket dyr der ellers ville kunne lave et sår på denne størrelse«, siger Chris Taylor - en redningsbådfører som fandt sælen - til BBC News.




























