Eftersom to eksemplarer af de berygtede hvide hajer med stor sandsynlighed er blevet set i Nordsøen ved Skotland inden for kort tid, er det ikke umuligt, at de dybere vande omkring Danmark også kan få et besøg af den op til syv meter lange haj.
Det skriver Nyhedsbureauet Newspaq. Men selv om en hvid haj skulle komme på besøg i de danske farvande, så kan de danske badegæster trygt kaste sig i bølgerne.



























