Idrætsledere skal træne slatne soldater

Lyt til artiklen

De burde være fysiske pragteksemplarer, men omkring 1.900 af forsvarets ansatte - svarende til 10-15 procent - har skavanker med helbredet eller er i så dårlig fysisk form, at de ikke kan sendes ud på missioner. Det får nu forsvaret til at oprette nu 20 nye stillinger, 20 såkaldte idrætsledere, der skal fordeles på landets tjenestesteder, hvor de skal hjælpe soldater af alle rangklasser med at finde den sunde livsstil med motion og sund kost, fortæller DR Nyheder. Idrætsofficerer blev sparet væk Tidligere stod de såkaldte idrætsofficerer på landets kaserner for en stor del af disse opgaver, men idrætsofficerernes stillinger blev simpelthen nedlagt med det seneste forsvarsforlig, der centraliserede en lang række opgaver og dermed slankede de enkelte regimenters administration.

»Vi gik nok for vidt«, erkender chefen for Forsvarets Personeltjeneste, generalmajor, Jens Frandsen, over for DR Nyheder. For forsvaret er det nemlig et voksende problem, at 10 - 15 procent af medarbejderne af helbredsgrunde eller på grund af for dårlig fysisk form ikke er egnede til udsendelse i de internationale missioner. Det lægger ekstra pres på de egnede, som til gengæld i stort tal forlader forsvaret i frustration over for hyppige udsendelser. Presset øges på de dovne De nye idrætsvejledere skal være opsøgende og også vide en del om ernæring, oplyser forsvaret. Samtidig øges presset på de medarbejdere, der ikke kan bestå de fysiske tests, alle militærpersoner jævnligt skal deltage i.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her