»Der var en hadsk stemning med konstant tilsvining i form af tilråb, og vi blev overdænget med spyt og snot, og de forsøgte at sparke os og spænde ben for os«.
Sådan beskrev en politimand rydningen af Ungdomshuset, da anklagemyndigheden i dag begyndte afhøringen af de betjente fra Politiets Indsatsstyrke, der var med til at trænge ind i det besatte hus om morgenen 1. marts 2007.



























