Mens statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forsikrer, at regeringen sammen med EU er ved at finde en løsning på usikkerheden om den danske udlændingepolitik, så har EU-Kommissionen allerede på de indre linjer meldt ud, at Danmark må klare sig selv, skriver Berlingske Tidende.
Kommissionen har sendt embedsmænd på højeste niveau til København flere gange i de seneste uger for at rådgive den danske regering om, hvordan den kan slippe ud af den aktuelle krise med skindet på næsen.




























