En 41-årig mand mistede ved 22.30-tiden i aftes livet ved en motorcykelulykke i Malling syd for Århus, oplyser politiet.
I en blød kurve ved krydset Oddervej/Bredgade mistede den 41-årige herredømmet over sin motorcykel. Han ramte en helle, tørnede derefter mod et vejskilt og blev dræbt på stedet, fortæller vagtchefen hos Østjyllands Politi.



























