Ombudsmand kulegraver svigt over for psykisk syge

En opholdsstue på Sct. Hans i Roskilde, hvor psykisk syge har opholdt sig seks år efter, at deres behandling sluttede.
En opholdsstue på Sct. Hans i Roskilde, hvor psykisk syge har opholdt sig seks år efter, at deres behandling sluttede.
Lyt til artiklen

Københavns Kommune skal nu redegøre for, hvorfor sindslidende er strandet i årevis på det psykiatriske hospital Sct. Hans, selv om lægerne for længst er færdige med behandlingen. Kravet kommer fra Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft Hansen, der »med det samme« vil skrive til kommunen for at få svar. Han siger: »Det er helt oplagt, at vi beder om en udtalelse fra kommunen i lyset af de oplysninger, der nu er kommet frem«.

Stadig indlagt seks år efter behandling
Ombudsmanden reagerer på, at fire sindslidende borgere stadig er indlagt på Sct. Hans seks år efter, at behandlingen er overstået. De venter på, at Københavns Kommune finder plads til dem på et egnet bosted og kan ikke udskrives, da de ikke kan klare sig selv. Det samme gælder for yderligere 13 borgere, der har ventet mellem et og fem år.

Ombudsmanden åbner gammel sag

Derfor ser Hans Gammeltoft Hansen sig nødsaget til at genåbne en sag, han ellers lukkede for snart fire år siden. Dengang kritiserede ombudsmanden, at Københavns Kommune ikke havde tilstrækkeligt med botilbud til sindslidende, der derfor måtte vente på det gamle sindssygehospital i Roskilde.

Kommunen redegjorde i den forbindelse for, at en omfattende plan for udbygning af boliger til psykisk syge ville løse problemet, og det stillede ombudsmanden tilfreds. Lige indtil i går.

Mulighed for fri retssag mod kommunen

Når ombudsmanden får en redegørelse fra kommunen, vil han tage stilling til, om han skal tage yderligere skridt i sagen – en mulighed er at sørge for, at borgere får fri proces, hvis de ønsker at lægge sag an mod kommunen for at have tilsidesat deres lovfæstede ret til en bolig.

Politikere på Christiansborg og Københavns Rådhus er rystede over, at sindslidende i årevis er parkeret på Sct. Hans. Det har onsdag ikke muligt at interviewe overborgmester Ritt Bjerregaard(S).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her