17-årig anklager politiet for vold efter Nørrebro-uro

Fotograf Anders Pedersen havde kamera med, da der opstod uroligheder efter rydningen af Ungdomshuset. Han filmede anholdelsen af Henrik Poulsen (sort bjælke).
Fotograf Anders Pedersen havde kamera med, da der opstod uroligheder efter rydningen af Ungdomshuset. Han filmede anholdelsen af Henrik Poulsen (sort bjælke).
Lyt til artiklen

Politiknytnæveslag i ansigtet igen og igen. Fulgt op af trusler om mere vold af uspecificeret art. Efterskoleeleven Henrik Poulsens beretning om, hvad der hændte ham i København 1. marts – den dag Ungdomshuset blev ryddet – ligner ikke hverdag i en retsstat. Ved 22-tiden er han og nogle venner på vej til en fredelig demonstration på Rådhuspladsen. »Der støder hele tiden folk til, og det ender med, at vi er en gruppe på 15-20 mennesker, hvoraf jeg kun kender et par stykker i forvejen. Nogle fra gruppen begynder at smadre ruder, og jeg går op foran for at komme på afstand«, fortæller Henrik Poulsen.

Bil i høj fart
Den 17-årige befinder sig i periferien af aktivistmiljøet. Han er rød og politisk aktiv. Han har været i Ungdomshuset en del gange til fester og koncerter, men kan ikke kaldes bruger af stedet.

1. marts går han ikke desto mindre på gaden, ligesom så mange andre, for at protestere imod rydningen. Da han når frem til Kultorvet, kommer en bil kørende med høj fart, og mange begynder at løbe. »Jeg springer over en bænk, men jeg kommer bagud, så jeg bliver den allerbagerste. Bilen forfølger os ned ad en sidegade og kører meget tæt på mig. Jeg hopper op i en trappeopgang og stiller mig med hænderne i vejret«. Tre mænd kommer ud af bilen. De er mellem 25 og 35 år gamle og civilt klædt. Bilen med registreringsnummeret VT 52610 er sort eller meget mørk og uden politilogo. Mindst en af politifolkene kommer med hævet knippel. »Jeg dukker mig ned med armene hævet for at beskytte mig selv og får slag på begge skuldre og i nakken og i ryggen. Det går meget, meget stærkt, og jeg bliver hevet ind i bilen, meget brutalt – jeg mister min ene vante og min kasket«. Fotografen følger med Anholdelsen bliver overværet af flere vidner, blandt andet videofotografen Anders Pedersen, som selv er en del af aktivistmiljøet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her