Strejker og protester mod dårlige løn- og arbejdsvilkår blandt landets sosu-ansatte har ikke skræmt nye ansøgere til uddannelser i den omstridte offentlige plejesektor væk, skriver Jyllands-Posten.
De største social- og sundhedsskoler i landet melder om flere ansøgninger, og skolernes ledere er overraskede over fremgangen.




























