Mand skyder mod unge på Nørrebro

Der har været en bølge af skyderier på Københavns gader de seneste måneder. Her er det skudhuller i en rude til kiosk, der blev ramt for nogle uger siden.
Der har været en bølge af skyderier på Københavns gader de seneste måneder. Her er det skudhuller i en rude til kiosk, der blev ramt for nogle uger siden.
Lyt til artiklen

Der er igen blevet skudt på åben gade i København.

Kort før klokken 15 blev der skudt mod en gruppe unge mennesker i Lundtoftegade ud for nummer 55 til 61, og politiet er nu massivt til stede i området.

»Der er muligvis en, der er blevet ramt i armen«, siger central efterforskningsleder hos Københavns Politi Peter Steffensen til Ritzau.

De unge vendte tilbage med våben
Ifølge øjenvidner til skuddramaet, skulle en mand være dukket op og have affyret flere skud mod en flok unge, som stod sammen i gaden. Efterfølgende flygtede de unge i sikkerhed i det grønne område mellem boligblokkene, mens gerningsmanden tog flugten til fods.

Kort efter kom de unge frem fra deres skjul i samlet flok - de fleste bevæbnet med skydevåben, beretter vidnet til Ekstra Bladets mand på stedet. Efter sigende blev der her skudt tilbage med automatvåben.

Affyret op mod 30 skud
En mand, der vil være anonym, fortæller til bt.dk, at pistolmanden, som skød mod de unge, var iført sort hue.

Pistolmanden affyrede mindst fire skud, mens der blev skudt massivt tilbage, måske med automatvåben.

»Der blev affyret cirka 30 skud. Det lød som en maskinpistol«, siger vidnet til bt.dk. Han mener, at der gik 20 minutter før politiet turde køre ind i området.

Lundtoftegade er spærret

Da ilden blev besvaret af unge fra Lundtoftegade stak gerningsmanden af i løb mod Stefansgade.

Politiet ønsker i øjeblikket ikke at oplyse, om der er nogen sårede i forbindelse med episoden. Dele af Lundtoftegade er blevet spærret af. Også det store parkeringsareal ved Bispeengen er afspærret, da der formentlig også er blevet affyret skud her.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her