Danskerne er på vej til at blive delt op i et A- og et B-hold, når det gælder sundhedsydelser, fordi privathospitalerne breder sig.
Så markant er advarslen fra de offentlige sygehuschefer. I en undersøgelse foretaget af Megafon for magasinet Forkant, der udgives af Dansk Sygeplejeråd, svarer ni ud af ti direktører, at privathospitalerne har bedre eller meget bedre vilkår i konkurrencen med det offentlige. Privaten vinder fodfæste Syv ud af ti siger, at de frygter, at danskerne opdeles i A- og B-hold. En af dem er Susanne Friis, vicedirektør på Sygehus Nord, der dækker sygehusene i Roskilde, Holbæk, Kalundborg, Faxe og Køge: »Jeg er bekymret for udviklingen. Problemet er, at vi mangler arbejdskraft, og når de private hospitaler har bedre vilkår end os, så risikerer vi, at medarbejderne forsvinder derover. Det betyder en dårligere kvalitet, og dermed får vi skabt et A- og B-hold i befolkningen«, siger hun. De sidste år har de danske privathospitaler for alvor vundet fodfæste. Århus advarer Regionernes udgifter til privathospitalerne er på fem år eksploderet fra 80 mio. kr. i 2002 til 572 mio. kr. sidste år. En regning, som regionerne forventer bliver dobbelt så stor i år. Og mens kun 141.000 danskere havde en privat sundhedsforsikring i 2002, er det tal i dag 1 million. Ole Thomsen, der er direktør på Århus Sygehus, advarer også imod udviklingen. »Der vil være nogle, som ikke er forsikret og dermed har dårligere adgang end andre«, siger han. »Kæmpe lønpres« Den unfair konkurrence består ifølge sygehusdirektørerne i, at privathospitalerne kan tilbyde bedre løn, at de får bedre betaling end de offentlige sygehuse, at de ikke er underlagt samme dokumentationskrav, og at de ikke har pligt til at have døgnbemanding til akut beredskab . Men kritikken afvises af Tina Madsen, direktør i Danske Privathospitaler. »Vi ligger under for et kæmpe lønpres, vi er begyndt at uddanne sygeplejersker, vi har udgifter til moms og husleje, som de offentlige hospitaler ikke har, og vi skal registrere på lige fod med det offentlige«. Under 100 læger privat Hun er til gengæld enig i, at konkurrencen ikke foregår på lige vilkår. »Vi udgør omkring 1 til 2 procent af det danske sundhedsvæsen, og hvis man kalder det fri konkurrence, så har man ikke læst ret meget økonomi. Der er under 100 læger i den private sektor ud af 20.000 læger på landsplan, så det er ikke det, der gør, at man ikke kan rekruttere«. For sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er det utilfredsstillende, at så mange sygehusdirektører oplever, at konkurrencen er urimelig: »Det bliver jeg nødt til at tage højtideligt og sige, at der skal sættes endnu mere turbo på arbejdet med at undersøge, om der er fair konkurrence«, siger han og stiller en rapport i udsigt til februar næste år.
