Terrorsagens hovedmand - den 22-årige danskpakistaner HK - så mange jihadvideoer på nettet.
Hans favorit var videoen 'Will of the martyr' - Martyrens Testamente - fordi den foregår på hans modersmål urdu og ikke på arabisk som de fleste jihadfilm. Filmen er produceret af al-Qaedas mediebureau as-Sahab og viser en selvmordsbomber, som tager afsked med sine venner, før han tager afsted for at sprænge selv sig og en amerikansk diplomat i luften i et terrorangreb.



























