Luk Lejren-demonstration er slut

Lyt til artiklen

Luk Lejren-demonstrationen kan være ved at være slut.

Demonstrationen er officielt opløst, og Ifølge politiken.dk's udsendte var politiet ved 17-tiden ved at drive demonstranterne væk fra området ved med biler at skubbe menneskemængden tilbage mod Allerød, hvor den kom fra.

Ifølge en af aktivisterne i frontgruppen, Karina Vestergård, vilel de heller ikke forsøge at komme ind til hegnet igen.

»Vi pakker sammen, fordi formålet var at klippe hul i hegnet, og det lykkedes. Det her er en kæmpe succes«, fortæller Karina Vestergård.

Ingen er kommet ind i lejr
Ifølge Røde Kors er ingen dog endnu trængt ind i lejren, som grundet vindforholdene heller ikke generes af tåregassen.

Luk Lejrens talsmand siger dog, at op mod 50 aktivister har været inde i lejren.

Politiet har heller ikke kunnet oplyse hvor mange som er anholdt eller hvorfor, ligesom det heller ikke er til at få oplysninger om hvor mange gasgranater, som er sendt mod demonstranterne.

Stram politikommunikation

Det kan være svært at få hurtige og præcise oplysninger om politiaktionen, da politiet ikke lader pressen ringe direkte til sin talsmand, men i stedet 'visiterer' via mail og en pressemedarbejder.

Samtidig får journalister i dag ikke lov til at komme ind på Sandholm-lejrens område, ligesom der er etableret flyveforbud over lejren for at undgå TV 2 News' nyhedshelikopter, ifølge politiets talsmand så pressen og befolkningen ikke kan følge med i, hvad der sker.

Andreas Lindqvist

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her