Fra morgenstunden var vejene i det midtjyske så glatte, at der skete flere færdselsuheld i området. Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi omkom en 56-årig mand fra Herning i forbindelse med den alvorligste af ulykkerne. Det var på Trehøjevej nord for Herning, at to personbiler kørte frontalt mod hinanden. I den modkørende bil sad en yngre mand fastklemt, men han slap fra ulykken med kvæstelser i benene, oplyser politiet. De lave temperaturer i morgenstuden gav også pletvist isglat føre omkring Silkeborg og flere steder blev der saltet fra morgenstunden.
Mand dræbt i glatføreulykke
Lyt til artiklen