Cheminova bør så hurtigt som muligt stoppe produktionen og salget af nogle af verdens mest farlige sprøjtegifte, mener FN’s Landbrugsorganisation, FAO. Men den opfordring vil Cheminova ikke umiddelbart følge, selv om virksomheden hidtil har sagt, at den betragter FAO som en meget respektabel organisation og derfor vil efterkomme dens anbefalinger. Cheminova er de seneste måneder blevet kraftigt kritiseret for at producere og sælge nogle af verdens farligste sprøjtegifte i lande som Brasilien og Indien, og for nylig fremlagde virksomheden en plan om at udfase disse sprøjtegifte senest i 2010. FAO fastholder kritik Det synes FAO er for lang tid at vente. Efter et møde med Cheminovas ledelse udsendte organisationen i går en officiel udtalelse, hvor den roste Cheminova for at have lavet en udfasningsplan, men samtidig opfordrede Cheminova til »så hurtigt som muligt og jo før jo bedre« at stoppe salget af disse gifte. »Når vi siger, at Cheminova jo før jo bedre skal udfase sit salg af farlige sprøjtegifte, mener vi ikke, at de skal vente helt til 2010, men begynde udfasningen nu«, siger Peter E. Kenmore, chefkonsulent i FAO. Samtidig fastholder FAO sin kritik af, at Cheminova sælger farlige sprøjtegifte i lande, hvor man ved, at mange landarbejdere ikke bruger det nødvendige sikkerhedsudstyr. »Der er ingen måde, hvorpå man kan sikre, at de pågældende kemikalier kan anvendes inden for acceptable risikomargener i udviklingslande«, hedder det i den officielle udtalelse. Tid til nye produkter Cheminova mener selv, at de lever op til FAO’s anbefalinger ved at have lavet en plan for udfasning over de kommende 3-4 år, og føler sig ikke forpligtet til at fremskynde tidspunktet for, hvornår produktionen og salget skal være stoppet. »Nu vil vi tage kontakt til myndighederne i de lande, hvor vi sælger disse stoffer, og hvis de har nogen indvendinger, vil vi overveje, om vi skal stoppe salget tidligere end planlagt«, siger virksomhedens direktør for markedsudvikling, Lars-Erik Pedersen. Han begrunder ventetiden med, at Cheminova vil have tid til at introducere nye produkter, inden de stopper salget af de gamle farlige sprøjtegifte. Kritik fra miljøminister Cheminovas giftsalg får endnu en gang miljøminister Connie Hedegaard (K) til at kritisere virksomheden. »Selvfølgelig kan man vælge at fortolke FAO’s anbefalinger meget snævert. Men min holdning er, at det vil være klogt at lægge en linje, hvor man udfaser så hurtigt som muligt, og det er ikke at vente til 2010«, siger hun. Etiske retningslinjer på vej Samme holdning har tidligere sundhedsminister Arne Rolighed, som er medlem af bestyrelsen for Aarhus Universitet. Universitetets forskningsfond er den største aktionær i Cheminova. »Bestyrelsen har netop besluttet, at vi på det næste møde skal fastlægge nogle etiske retningslinjer for Cheminova, som skal tage udgangspunkt i FAO’s anbefalinger. Og min personlige holdning er, at Cheminova straks skal stoppe med at sælge de mest farlige sprøjtegifte, hvis der findes alternative stoffer, som er lige så gode, men mindre giftige«, siger han. Cheminovas to øvrige store aktionærer – ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) – havde i går ingen kommentarer til, at Cheminova afviser at følge FAO’s anbefalinger. »Nu vil jeg tale med Cheminova, men som aktionær har vi ikke nødvendigvis en kommentar til alt, hvad der sker i virksomheden. Det er Cheminovas ledelse og bestyrelse, der leder virksomheden, og ikke aktionærerne«, siger vicedirektør i LD Dorrit Vanglo. Læs FAO's udtalelse her
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Debatindlæg af Djaffar Shalchi
Klumme af Noa Redington



























