Det skal koste to mænd og to unge kvinder flere måneders fængsel, at de ikke frivilligt forduftede, da en demonstration til fordel for Ungdomshuset udviklede sig særdeles voldeligt på Nørrebros gader i december 2006.
Det krævede anklagemyndigheden i Østre Landsret, og det er langt fra første gang, at juristerne hos Københavns Politi forsøger at få folk dømt for medvirken til optøjer, som de ikke selv direkte har udført.




























