25 milliarder liter drikkevand spildes

Vandtrappe i Hvidovre Vandværk.
Vandtrappe i Hvidovre Vandværk.
Lyt til artiklen

De danske vandrør er så plaget af brud og utætheder, at mere end 25 milliarder liter rent drikkevand gik til spilde i 2007. Det svarer til 6,7 procent af danskernes samlede forbrug, viser rapporten ’Vand i tal’, som de store vandværkers forening Danva offentliggør i dag. Og spildprocenten er ikke blevet mindre de sidste syv år – selv om miljøministre har kritiseret kommunerne, og selv om spildet ifølge eksperter er cirka dobbelt så højt som nødvendigt:
Vandspildet skal længere ned
I 2005 vurderede Miljøstyrelsen i en undersøgelse, at »et tab på 3-4 procent skønnes at være et realistisk og hensigtsmæssigt mål«. Formanden for Kommunernes Landsforenings (KL) teknik- og miljøudvalg, Jens Stenbæk (V), erkender problemet: »Kommunerne bør få vandspildet længere ned«, siger Stenbæk. Spildet kan på længere sigt gøre det både svært og dyrt at skaffe rent vand i flere områder af landet. Dyrt at begrænse vandspildet Og ifølge eksperter kan det sagtens lade sig gøre teknologisk at nedbringe spildet.

Man har for eksempel lytteudstyr til at måle og høre vandrislen, der ikke skyldes almindeligt forbrug, og man kan dermed lokalisere brud og utætheder i rørene. Men det koster – også i mandetimer. »Det er dyrt at begrænse vandspildet, og incitamentet falder, når man kommer under 10 procent – niveauet for statens strafafgift«, forklarer Karin Larsen, funktionschef i Danva, der bakkes op af professor i vandforsyning på Danmarks Tekniske Universitet Erik Arvin. Strafafgift virker Efter staten indførte strafafgiften på 6,25 kroner per 1.000 liter på det vandtab, der overstiger 10 procent, faldt kommunernes spild kraftigt i 1990’erne. Men når den enkelte kommune når under de 10 procent, siver engagementet. Der kan ses på tallene: I 2001 tabte hver femte kommune mere end 10 procent af drikkevandet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her