Politifolk trækker staven hyppigere end tidligere

Det er blandt andet ved demonstrationer, at politiet har følt det nødvendigt at trække stavene. Billeder er fra en Christiania-demonstration i oktober sidste år.
Det er blandt andet ved demonstrationer, at politiet har følt det nødvendigt at trække stavene. Billeder er fra en Christiania-demonstration i oktober sidste år.
Lyt til artiklen

Normalt bliver politistaven i den dertil indrettede lomme i politibetjentenes mørkeblå tjenestebukser. Men sidste år måtte betjentene trække staven 407 gange – væsentligt flere end i 2006 og langt flere gange end for bare syv år siden, da politibetjente brugte dette såkaldte magtmiddel 256 gange. Tallene fremgår af den statistik over politiets gerninger i 2007, som Rigspolitiet offentliggør i dag.

De unge er ligeglade
Og tallene overrasker ikke vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch fra Københavns Politi, der er storleverandør til statistikken:

»Folks autoritetstro er for nedadgående, og de unge er ligeglade med politiet. Hvor vi tidligere kunne hæve stemmen, og så passerede folk gaden, opfatter de nærmest en sådan besked som et forhandlingsoplæg«, siger Flemming Steen Munch, der selv i sine 35 år i politiet har trukket og brugt staven »én eller to gange«. Kunne det ikke også være de unge betjente, der var hurtige på staven? »Nej, det tror jeg ikke. De er langt bedre uddannet, end vi var, bl.a. er de undervist i psykologisk forståelse. Jeg tror faktisk, de er mere langmodige, end vi var. Men respekten for dem er der ikke«. Ballade ved Ungdomshuset Flemming Steen Munch siger, at det givet bidrager til statistikken, at der har været ballade ved rydningen af Ungdomshuset i 2007 og hændelser ved de mange torsdagsdemonstrationer. Yderligere har der været en del ballade efter fodboldkampe. »Når talens brug ikke fører til resultat, og urolighederne udvikler sig, eller forsamlingerne ikke vil spredes, må vi bruge de magtmidler, vi har«, siger Flemming Steen Munch, der forventer, at tallet for brug af stav falder, når statistikken for 2008 er klar. Politiet har fået peberspray Medvirkende til et fald kan også være, at politiet fra i år har fået peberspray til deres rådighed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her