En 34-årig nordmand har fået Østre Landsrets ord for, at han sad 15 måneder for længe i varetægtsfængsel i en stor sag om hashsmugling.
Manden blev frifundet for at have smuglet 80 kilo hash fra Sydeuropa til Skandinavien, men blev dog idømt en straf på 15 måneders fængsel for indsmugling af 20 kilo. Sagen er en del af et større sagskompleks kaldet 'Lastbilsagen', der drejer sig om indsmugling af godt et ton hash.



























