Omfattende rod i regnskaberne og svindel med blandt andet sygedagpenge blev afsløret, da den første fælles kontrolaktion mod socialt snyd blev gennemført i går af fire kommuner sammen med tre ministerier.
Aktionen blev gennemført i Høje-Taastrup, Ballerup, Svendborg og Nyborg, og målet var en meget bred vifte af virksomheder - taxi-vognmænd, et fitness-center, restauranter, pizzeriaer og bilværksteder.



























