Det var en 35-årig jagtkammerat, der i fredags ved et uheld kom til at skyde 44-årige Michael Bo Andersen. Det bekræfter tysk politi over for Ekstra Bladet.
»Han sigtes nu for uagtsomt manddrab, og vi har bedt ham om at forblive her på egnen, indtil vi har fuld klarhed over, hvad der skete«, forklarer talsmand Jürgen Menzel, som fastslår, at det ikke har været nødvendigt at arrestere den ulykkelige mand.



























