Forskere samles til konference om torturofre

Lyt til artiklen

Hvordan får man torturofre til at fungere i samfundet igen?

Det spørgsmål vil 175 forskere og praktikere fra 30 lande forsøge at besvare, når de fra onsdag til fredag er samlet på en konference i København. Det danske Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RTC) er vært for konferencen. RTC har mere end 25 års erfaring med rehabilitering af torturofre og lancerede tidligere på året en feltmanual i rehabilitering. Feltmanualen er en praktisk vejledning for lægfolk og sundhedspersonale i udviklingslandene. Populært sagt en ABC i rehabilitering af ofre for tortur og organiseret vold. Den er den første af sin slags på området og skal evalueres på konferencen. Skal gøres til aktive borgere Torturofre har det svært både fysisk, psykisk og socialt. Derfor nytter det i hvert fald ikke med psykiatrisk hjælp alene, fastslår direktør for RTC Bengt H. Sjölund. »Man må forstå disse menneskers totale situation. Selvfølgelig arbejder vi med at lindre deres situation, men derudover forsøger vi at få dem gjort til aktive borgere i det samfund, de lever i. Selv om de har angst, har kroniske smerter og svære søvnforstyrrelser, skal vi have dem til at tage kontrol over deres eget liv igen. De skal være med i deres egen rehabilitering«, siger han. Men hvordan man lige gør det, findes der endnu ingen større studier af. Derfor denne konference, hvor deltagerne bl.a. skal diskutere, hvordan torturofrenes familier inddrages i rehabiliteringen, og hvordan man sikrer deres sociale integration i samfundet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her