Energistyrelsen har netop indgået aftale om støtte til et omfattende klimaprojekt i Rusland.
Projektet går ud på at renovere 100 gamle varmeværker i Kirov-regionen 900 kilometer øst for Moskva ved foden af Uralbjergene. Det skal i perioden 2008-2012 spare atmosfæren for næsten en million ton af drivhusgassen CO2, svarende til hvad en by på størrelse med Esbjerg udleder på et år.



























