Et tilsyneladende meningsløst overfald kostede natten til lørdag en 39-årig mand livet, oplyser politiet.
Den 39-årige fulgtes med en 40-årig mand, da de på Alleen i Kastrup kom i klammeri med en gruppe på syv-otte personer. Det endte med, at den 39-årige blev stukket fire gange med en kniv, mens hans kammerat fik fem knivstik. Kammeraten er udenfor livsfare.



























