Angstens sved på bankpersonalets pander har i år sprunget oftere end de tre foregående år som konsekvens af en stigning i antallet af bankrøverier.
Ifølge Finansforbundets nyhedsbrev har der per 8. december været 101 røverier i banker landet over i år, og det er allerede nu en klar stigning i forhold til de seneste tre år, hvor der i gennemsnit er begået 79 bankrøverier om året.
Banksektorens målsætning er at nedbringe røverierne til 50 om året, men selv om årets foreløbige resultat ligger pænt under de 222 bankrøverier, der blev begået i 2002, så er det dog et skridt i den forkerte retning.



























