9. december klokken 16.42 kan du se en værktøjskasse på himlen, hvis du står i København og vender øjet i sydvestlig retning.
»Den følger den bane, som rumstationen har, og den kan godt nå at blive set her. Man kan se den trække en streg på himlen, ligesom et fly, der danner en streg, eller en perlekæde af blink«, siger astronom Søren Kristian Brandt fra Institut for Rumforskning og -Teknologi ved DTU.




























