København ruster sig til terrorangreb

Lyt til artiklen

Når to S-tog støder sammen, Nørrebro er ved at blive smadret, eller hvis en terrorcelle sprænger en bombe, så skal hovedstaden være bedre forberedt, oplyser P4 København Københavns kriseledelse foregår lige nu under elendige forhold på Hovedbrandstationen på H.C Andersens Boulevard. Bl.a. skal computere, telefoner og tavler hentes fra et lager og sættes op, før lokalerne overhovedet kan tages i brug. Derfor er det i hovedstadens budgetaftale for 2008, som blev fremlagt fredag, besluttet at oprette en permanent kommandocentral i København. På kommandocentralen skal ledelse fra politi, brandvæsen, hospitaler samt den politiske ledelse, blandt andet overborgmesteren, samles for at koordinere kriseberedskabet bedst muligt. Inspireret af udlandet Søren Brydholm er vicebrandchef i Københavns Brandvæsen, og han forklarer, at der er flere situationer, hvor kommandocentralen skal træde sammen. »Store togulykker, der involverer mange sårede og dræbte, optøjer af forskellig art, store naturkatastrofer og ikke mindst terror. Hændelser der berøer mange mennesker, hvor skaderne er store og hvor der er brug for at koordinere mange ressourcer«, siger Søren Brydholm til P4 København. Og inspirationen er hentet fra andre lande, der er blevet udsat for terror eller ulykker. »I stedet for at arbejde med lappeløsninger, med lokaler der anvendes til andre formål, er der mange fordele ved at have lokaler, der kun bruges til det her. Hastigheden, hvormed man kan komme igang med sin kriseledelse bliver væsentlig større, end den er i dag«, siger vicebrandchefen til P4 København.

Det er endnu ikke fastlagt, hvor kriseledelsen skal have til huse. Humanitært støttecenter Samtidig bliver der sat penge af til et såkaldt humanitært støttecenter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her