Politiet landet over har sigtet 54 trafikanter for at køre med narkotika i blodet under årets julerazziaer. Det oplyser Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Til sammenligning sigtede politiet sidste år blot 22 motoriserede juleskæverter i hele razzia-perioden, der startede den 28. november og varer til og med juleaften.



























