Politiet får ny chef til jul

Justitsminister Brian Mikkelsen (arkivfoto).
Justitsminister Brian Mikkelsen (arkivfoto).
Lyt til artiklen

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) siger, at der vil blive udpeget en ny chef for politiet inden jul. Men udnævnelsen sker ikke i dag. »Jeg har aldrig sagt at det skulle være i dag. Jeg har sagt det skal være inden jul og jul er mig bekendt først den 24. december«, siger ministeren og nævner selv, at det lige så godt kan blive en ’hende’ som en ’ham’. I sidste uge blev det offentliggjort, at rigspolitichef Torsten Hesselbjerg er fyret og fra årsskiftet skal være kommitteret i Justitsministeriet. Dermed blev stillingen som topchef for landets cirka 14.000 ansatte i politiet ledig. Hesselbjerg røg efter bunker af sager om politisvigt og massive problemer med at gennemføre den omfattende politireform. En undersøgelse til Folketingets retsudvalg i sommer viste i alt 300 politisvigt, blandt andet at politiet ikke har reageret på borgernes anmeldelser. Fru Bech eller Hr. Findsen Et bud på spekulationsbørsen som ny topchef for landets 14.000 ansatte i politiet er Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen, der med stor succes har stået i spidsen for landets største politikreds talt i betjente de seneste 13 år. Før det var hun statsadvokat for København og chef for Politiets Efterretningstjeneste. Hun er i dag 69 år og skal i givet fald have dispensation for 70 års-grænsen for chefer i det offentlige. Et andet varmt emne er forsvarsministeriets departementschef, 44-årige Lars Findsen. Han har før med succes reformeret Politiets Efterretningstjeneste. Intet ansvar Justitsministeren afviser, at der skal placeres yderligere ansvar. Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup kræver en undersøgelse af tidligere justitsminister og nuværende vicestatsminister Lene Espersens (K) rolle. Blandt andet efter afsløringer af 26 politisvigt, der aldrig fandt vej fra politikredsen til Justitsministeriet og derfor ikke var med i sommerens redegørelse til Folketingets retsudvalg. »Det er jo historisk, efter at vi har lavet en stor svigtundersøgelse. Vi har jo taget action på baggrund af de fejl, der har været og sørget for servicecentre og flere politifolk«, siger han. »Det er fuldstændig ligegyldigt om der er 300 eller 330 sager. Det vigtige er, at vi har tager ved lære af sagerne og rettet op på fejlene«, siger Brian Mikkelsen. Han siger, at politiet nu fungerer godt og er på rette spor. Samtidig understreger han, at der skal »ledes i alle skuffer og kommoder« – at alle sager i alle politikredse skal indberettes til Justitsministeriet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her