Det maltesiske skib 'Mirabelle', der i aftes gik på grund i Svendborgsund, har en blakket fortid i farvandet omkring Fyn.
Skibet hed tidligere 'Karen Danielsen' og blev berømt, da det i marts 2005 med en beruset overstyrmand ved roret bankede ind i Storebæltsbroen. En kollision, der kostede styrmanden livet. Det bekræfter Søværnets Operative Kommando (SOK) over for Ritzau.



























