Patientforsikringen kommer til igen at gennemgå samtlige sager, der handler om overskridelse af ventetidsreglerne på kræftområdet i årene 2001 til 2007.
Det er konsekvensen af, at Sundhedsstyrelsen har givet Patientforsikringen en forkert udlægning af reglerne om ventetiderne til kræftbehandling.
»Jeg beklager, at en række kræftpatienter har fået afgjort deres sager på grundlag af en forkert udlægning af reglerne fra Sundhedsstyrelsens side«, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Jesper Fisker.



























