Det kan få fatale konsekvenser at stille sig i vejen for en forbryder.
Sådan lyder advarslen fra Nordsjællandsk Politi, efter at en mand i dag ved middagstid blev stukket i halsen og i brystet, da han sammen med et andet vidne til et postrøveri i Lyngby kastede sig over røveren.
»Jeg forstår godt folks første reaktion - at de føler, at de hellere må tage affære. Men det er ikke noget, som vi anbefaler, for det kan meget let gå galt«, siger pressekoordinator ved Nordsjællands Politi Henrik Suhr.



























