Otte danske biskopper kritiserer Israels bombning af en danskstøttet lægeklinik i Gaza.
I en fælles udtalelse kritiserer biskopperne et angreb i sidste uge på en klinik for børn og gravide kvinder i Gaza By. Klinikken blev jævnet med jorden af et helikoptermissil og raketter affyrret fra fremrykkende israelske kampvogne.
»En bombning af den direkte humanitære indsats over for børn og gravide kvinder kan ikke forsvares. Den humanitære indsats er sat kraftigt tilbage i en situation, hvor der er desperat behov for hjælp og behandling«, skriver biskopperne blandt andet.



























