Myndighederne har afblæst eftersøgningen af flere ofre i ruinerne af den sammenstyrtede idrætshal i Rødovre.
Hallen styrtede sammen kort efter middag, da håndværkere var i færd med at montere en stor stålbjælke.
Mindst to bygningsarbejdere blev hurtigt kørt på hospitalet med mindre kvæstelser, men politiet frygtede i første omgang, at yderligere to mand var blevet fanget under murbrokkerne.



























