Mange danske kræftpatienter, der må vente i 8 eller 10 uger på at få strålebehandling, kunne få hurtigere hjælp, hvis Sundhedsstyrelsen opfyldte sin pligt til at finde sygehuse i udlandet. Det gør Sundhedsstyrelsen ikke, selv om styrelsen har modtaget et stort antal indberetninger fra sygehuse om patienter, der ønsker at få hurtigere behandling. »Det virker, som om der bare er en, der sidder og arkiverer inde i Sundhedsstyrelsen. Der bliver ikke handlet. Vi har ikke et eneste eksempel på, at de har fundet behandling til en patient et andet sted«, siger overlæge Torben Skovsgaard, der er chef for kræftafdelingen på Københavns Amtssygehus i Herlev. Sygehuset i Herlev er et af de seks danske sygehuse, der tilbyder strålebehandling til kræftpatienter, men som med en enkelt undtagelse ikke kan give behandlingen inden de fire uger, som er kravet i regeringens behandlingsgaranti fra august 2001. Da ventetiderne i foråret begyndte at vokse markant, sendte sygehuset 40-50 indberetninger til Sundhedsstyrelsen om patienter, som ønskede hjælp til at finde en hurtigere behandling i udlandet. Men i stedet for at forsøge at finde sygehuse i udlandet, som kunne behandle de danske kræftpatienter, bad Sundhedsstyrelsen amtssygehuset i Herlev om at holde op med at sende indberetningerne ind til Sundhedsstyrelsen. I strid med loven. Det fremgår af en korrespondance mellem amtssygehuset i Herlev og Sundhedsstyrelsen, som Politiken er i besiddelse af. Og det bekræftes af flere overlæger på kræftafdelingen i Herlev.
Vend bunken en gang til
Lægerne blev nervøse for, at de ville blive gjort ansvarlige for lovbruddet, hvis de undlod at spørge patienterne, om de skulle sende en anmodning til Sundhedsstyrelsen om behandling i udlandet. En overlæge havde udfyldt omkring 300 indberetninger, som var blevet stoppet. Lægerne bad derfor amtets sundhedsforvaltning om at klargøre sagen.
Det forsøgte forvaltningen i et brev til Sundhedsstyrelsen 31. oktober. I brevet henvises til, at Sundhedsstyrelsen 23. juni telefonisk havde meddelt, at den ikke kunne henvise til behandlingstilbud i udlandet.
»På den baggrund oplyste Sundhedsstyrelsen, at den ikke p.t. ønskede at modtage sygehusets indberetninger. Sygehuset anmodede om en skriftlig bekræftelse herpå. Denne er til dato udeblevet«, skriver Karen Arpe, der er kontorchef i amtet, i brevet.
I Sundhedsstyrelsen er det en enkelt, nyansat medarbejder, der modtager alle indberetninger fra sygehuse, som ikke kan opfylde behandlingsgarantien.
Han bekræfter, at styrelsen ikke selv gør noget for at finde behandlingstilbud i udlandet. I stedet ringer han tilbage til sygehuset og spørger, om det har undersøgt alle muligheder.
»Jeg beder dem om at gå bunken igennem én gang til«, siger Martin Grønberg Johansen, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
»Vi kan jo ikke trylle noget frem«.
Udlandet er klar
