Khader: Hvad ligner det at heile på Rådhuspladsen

Naser Khader kan godt forstå, at under halvdelen af danskerne har sympati med palæstinenserne i Gaza. (Arkivfoto)
Naser Khader kan godt forstå, at under halvdelen af danskerne har sympati med palæstinenserne i Gaza. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Voldsomme demonstrationer og antisemitisme skader den palæstinensiske sag. Det mener folketingsmedlem og løsgænger Naser Khader. »Det gør ondt i hjertet at se små børn blive ramt. Det er forfærdeligt, og man bliver vred, men det retfærdiggør ikke, at man går ud og opfører sig primitivt«, siger Naser Khader til politiken.dk. Derfor har den tidligere leder af Liberal Alliance skrevet et åbent brev til »egoistiske og primitive palæstinensere i Danmark«. Det gavner ikke sagen I brevet fremhæver Naser Khader den seneste tids demonstrationer og voldshandlinger som en direkte årsag til, at under halvdelen af danskerne har sympati med palæstinenserne. »Jeg er dødtræt af de idioter, der ikke kan indse, at deres mareridtsagtige opførsel umuliggør den palæstinensiske drøm«, hedder det i brevet. »Hvad ligner det at heile over for jøder på Rådhuspladsen? Hvad ligner det at skyde på to tilfældige israelere i Odense? Hvad ligner det at udøve vold og hærværk?« »Hvad gavner det? Hvem gavner det? Ikke den palæstinensiske sag - Det er helt sikkert«, skriver Naser Khader Tag ved lære af jøderne I stedet for at deltage i de voldsomme demonstrationer opfordrer Naser Khader i stedet herboende palæstinensere til at tage ved lære af jødernes adfærd, når de mindes Krystalnatten ved i god ro og orden at gennemføre et fakkeloptog. Han peger selv på Dansk Palæstinensisk Venskabsforening som en gruppe, der skal have ros for at tale deres sag ved hjælp af demokratiske midler. For at sikre, at hans budskab når ud til de herboende palæstinensere er Naser Khader blevet interviewet til dagens udgave af den arabisksprogede avis Alkhabar. »Jeg håber, at brevet som minimum kan få de mange moderate palæstinensere til at give et modspil«, fortæller Naser Khader. Krigen er forfærdelig I brevet understreger Naser Khader samtidig, at krigen i Gaza er forkert, uanset hvilken side man måtte være er på. »Hvert civilt live, hvert barn, kvinde eller mand, der dør som følge af denne konflikt, uanset på hvilken side, er et liv for meget«. I stedet mener Naser Khader, at de må være på tide, at parterne indgår en våbenhvile og genstarter fredsprocessen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her