Lindøværftet, der også er kendt under navnet Odense Staalskibsværft, skal fremover lave andet end skibe.
Værftet - der er ejet af A.P. Møller - Mærsk - har kun ordrer frem til udgangen af 2010, og bestyrelsen er derfor klar med en ny plan.
Der vil være brug for færre medarbejdere, men andre firmaer kan leje sig ind på arealerne ved Munkebo. Håbet er så, at medarbejdere, der ikke er brug for på værftet, kan få arbejde hos de andre virksomheder.



























